Vægskure er kompakte og praktiske

Vægskure eller kompakte redskabsskure er helt oplagte, når du skal bruge et sted at opbevare dine haveredskaber og alt muligt andet. Med et kompakt vægskur i enten metal eller træ bliver det meget lettere at holde styr på værktøj og redskaber, som du skal bruge, når du f.eks. skal arbejde i haven. Uanset, om du skal luge, slå græs, beskære træerne eller klippe hækken, så kan du altid finde det, du skal bruge, inde i det kompakte vægskur. Et vægskur kræver ikke så mange m2, men giver dig alligevel en masse opbevaringsplads til ting og sager til haven m.m. Desuden vil et vægskur passe flot ind de fleste steder.

Sådan samler du dit vægskur

Alle vores haveskure bliver leveret som gør-det-selv samlesæt, hvor du selv skal samle de forskellige dele eller få nogen til det. Skal du samle et af vores populære vægskure i metal, så er det vigtigt, at du bruger arbejdshandsker, da stålpanelerne har skarpe kanter. For både metalskure og træskure gælder det, at man mindst skal være 2 om opgaven, da delene kan være tunge og det er vigtigt at være præcis, når man samler de forskellige dele. Du skal sørge for at det hele er der, før du begynder at samle skuret. Læs samlevejledningen og gå i gang. Indrømmet, der er mange små og store dele, når du ser det hele første gang, men du skal nok finde ud af det. De mange skruer og bolte m.m. er der af en god grund – for at gøre skuret stærkt og holdbart.

Sådan vedligeholder du dit vægskur

Når du bestiller et vægskur i metal, så skal du ikke tænke på vedligeholdelse, når det først er samlet. Af og til skal du måske fjerne blade og andet fra taget, og måske vokser der mos m.m. på udsatte overflader, hvis der står træer og buske for tæt på skuret. Du skal blot bruge lunkent vand og en blød børste for at rengøre skuret.

Har du et vægskur i træ, så kræver det lidt mere arbejde. Vælger du et vægskur i ubehandlet træ, så skal du behandle det med en god træbeskyttelse, så snart det er samlet. Ellers vil det ubehandlede træ ikke være beskyttet mod vind og vejr. Du kan sagtens bevare træets naturlige look ved at bruge en transparent træbeskyttelse eller en god træolie, der indeholder et svampemiddel. Det kan desuden være en god ide at behandle overfladerne inde i skuret med olie, men undersøg, om den olie du bruger, må bruges indendørs. Du kan få gode råd der, hvor du køber maling og træbeskyttelse. Du kan også bestille et af vores malede vægskure, men her skal du også male det igen på et tidspunkt, som man altid skal med malede træhuse.

Hvilket fundament er det bedste til et vægskur?

Det er vigtigt, at du stiller dit nye vægskur på en plan og stabil base eller fundament som f.eks. fliser, en træterrasse, cement, stampet grus eller lignende. Det vil give stabilitet, gøre det nemmere at samle og længere holdbarhed. Et ustabilt eller skævt underlag kan give en masse problemer, bl.a. kortere levetid for skuret samt problemer med at få døre og vinduer til at fungere optimalt.

Nedenstående typer af fundamenter er alle gode og stabile fundamenter til både vægskure og andre mindre bygninger. Alle slags fundamenter har deres plusser og minusser, og hvis du er i tvivl om, hvilket du skal vælge, så er det altid en god ide at tale med en fagperson eller spørg i dit lokale byggemarked. Det er ikke som sådan en svær opgave, men det er naturligvis vigtigt, at du gør det rigtigt. Hvilket fundament du bør vælge afhænger også lidt af hvilken slags jord du har i haven – hælder grunden, ligger der allerede en terrasse med fliser, hvor stort er skuret og hvor meget vil du bruge på fundamentet – både med hensyn til tid og penge. Her kan du se de mest almindelig slags fundamenter:

  1. Støbt cementfundament
  2. Stolper
  3. Brosten eller fliser
  4. Justerbare piedestaler eller lecablokke på grus
  5. GroundPlug© eller tilsvarende skruefundament

Hvor skal du stille dit vægskur?

Det siger næsten sig selv, at du skal stille dit vægskur op mod huset eller måske en havemur. Nogle af vores vægskure har fire vægge, så de kan i princippet stå adskilt fra andre bygninger, mens vores andre vægskure ikke har den sidste væg og derfor skal stå op mod en anden bygning eller mur for at fungere.

Det er vigtigt at have nem adgang til sit vægskur, uanset om du bruger det til haveredskaber, cykler eller børnenes legetøj. Nogle foretrækker måske et minimalistisk havedesign og stiller deres vægskur på fliser og ikke noget andet, så de kan nyde et helt enkelt og elegant look. Andre foretrækker måske at gøre vægskuret til en mere integreret del af haven. De planter blomster og buske omkring skuret – og holder naturligvis døren fri – så det nærmest er beklædt med grønne blade og blomster. En lidt mere fleksibel løsning er en kombination med fliser og en masse potter og krukker fyldt med planter omkring skuret, så det hele ser blødt og naturligt ud.

Vælger du et vægskur i ubehandlet træ, så kan du male det i præcis den farve, som du bedst kan lide. Derefter kan du hænge fuglehuse og andre smukke ting på skuret for at gøre skuret mere hyggeligt og personligt. Du kan også installere lys inde i vægskuret, så du altid kan finde de ting, du skal bruge – også efter mørkets frembrud. Hvis du alligevel har tilkaldt en elektriker, så kan det være en god ide at få ham eller hende til også at opsætte et stik. Det gør det nemt at tilslutte de forskellige maskiner og opladere, når du skal arbejde udenfor.

Vægskure er en del af vores store udvalg af redskabsskure

Vores vægskure er nemme at samle og meget fleksible. Du kan placere et vægskur de fleste steder, og som regel har du mulighed for at placere døren i den ende af skuret, som passer dig. Ud over de populære vægskure, så har vi et stort udvalg af andre slags redskabsskure – fra små, kompakte skure op til vores store skure med over 12 m² til opbevaring af haveredskaber, maskiner, cykler og så videre. Du kan få redskabsskure i stål, træ og polykarbonat.

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte