Kære kunde,
Vores telefoner er åbne for salg d. 29. marts 2024 mellem kl. 08:30 og 17:00.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Terrasseoverdækninger skaber fantastiske stunder udenfor

En smuk terrasseoverdækning skaber et fantastisk uderum, hvor man kan tilbringe mange timer i både solskin og regn. I løbet af dagen sørger overdækningen for behagelig skygge, og om aftenen kan du sidde godt beskyttet mod den faldende dug. Det er også dejligt at sidde under overdækningen og lytte til regnen tromme på taget – måske med en terrassevarmer kørende og et lunt tæppe.

Hvor skal du placere din terrasseoverdækning?

Meget tit er placeringen af din terrasseoverdækning givet på forhånd alt efter hvordan huset er bygget, hvor terrassen ligger, hvor døren sidder osv. Men nogle gange skal man begynde helt forfra og så skal du finde ud af, hvornår du gerne vil bruge din terrasseoverdækning – vil du sidde i morgensolen eller nyde solen om eftermiddagen? Du kan sætte terrasseoverdækningen på den side at huset, som passer til solen, eller du kan vælge at placere terrasseoverdækningen op ad en havemur eller tilsvarende væk fra huset. Uanset, hvor du vælger at stille din terrasseoverdækning, så er det vigtigt at du fastgør den til en stærk og stabil mur. Brug de rigtige skruer eller bolte, da det er en tung konstruktion, som kan forårsage en masse skade, hvis den ikke er monteret korrekt. Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt en fagperson, så tingene bliver gjort rigtigt og sikkert. Når terrasseoverdækningen er blevet fastgjort på huset eller et andet sted, så skal du huske at fastgøre stolperne til underlaget. Husk også her at bruge de rigtige skruer, bolte eller jordankre.

PS. En anden løsning kunne være en havepavillon, hvor du ikke behøver fastgøre konstruktionen på huset og stadig kan nyde et fantastisk uderum med skygge og ly.

Sådan samler du din terrasseoverdækning

Alle vores forskellige terrasseoverdækninger bliver leveret som et samlesæt med en samlevejledning. Det er vigtigt, at du begynder med at sortere alle de forskellige dele, så du er sikker på, at det hele er der. Sørg også for at du har plads nok til at arbejde og sæt dig ind i de forskellige sikkerhedsregler – du finder vores Sikkerhedsanvisninger i shoppen – her kan du læse mere om sikkerhedsudstyr, generelle regler og gode råd til, hvordan du samler overdækningen. En ting er meget vigtig – man skal være 2 personer til opgaven, da mange af delene er tunge, og man skal være omhyggelig, når man samler de forskellige dele.

Gør-det-selv terrasseoverdækninger i vedligeholdelsesfrie materialer

Vores forskellige terrasseoverdækninger er lavet af stærke, holdbare og vedligeholdelsesfrie materialer. Det er nemt at samle de moderne konstruktioner i letvægtsmaterialer, hvis man er 2 om det og har en smule erfaring med denne form for arbejde. Når du har samlet og fastgjort din nye terrasseoverdækning til mur og fundament, så behøver du ikke spekulere mere på vedligeholdelse, da du slipper for både råd, rust og afskalling. Du kan nøjes med at rengøre terrasseoverdækningen en gang imellem med haveslangen og måske en blød børste. Hvis der står store træer tæt ved terrassen, så skal du nok regne med at skulle fjerne blade oppe fra overdækningen – især om efteråret. Sørg for at du ikke lægger vægt på taget af overdækningen, når du skal rengøre den.

Brug din terrasseoverdækning til mange forskellige formål

De stærke og holdbare terrasseoverdækninger i vedligeholdelsesfrie materialer kan også bruges til andre formål end det helt oplagte, hvor man sætter havemøbler under den. Brug det overdækkede areal som carport, eller som et sted til dine cykler og havemaskiner. Terrasseoverdækningen fungerer også perfekt hen over børnenes legeområde, badebassin eller sandkasse. Eller hvad med at placere en jacuzzi ind under? Nogle af vores mange kunder opdeler brugen af deres terrasseoverdækning i to forskellige formål – hen over sommeren bruger de terrasseoverdækningen som loungeområde – og resten af året bruger de terrasseoverdækningen som carport. En anden måde at bruge det beskyttede og overdækkede områder er at placere havemøbler og andre ting, som skal stå beskyttet hen over vinteren. Bemærk venligst: Sørg for at fjerne sne fra terrasseoverdækningen, da for meget tung, våd sne kan beskadige terrasseoverdækningen på grund af den samlede vægt af sneen.

En terrasseoverdækning beskytter både dig og tingene på terrassen mod solen

Generelt er det naturligvis en god ide at følge de officielle råd om at beskytte dig selv mod for meget sol. Men med en terrasseoverdækning kan du være udenfor i meget længere tid uden at bekymre dig om UV-indekset, fordi taget på din overdækning stopper de skadelige stråler. Desuden behøver du ikke fjerne puder og hynder fra terrassen hele tiden. Med en terrasseoverdækning i god kvalitet kan du stille dine havemøbler, grillen, legetøj og andet, så alting er godt beskyttet hele året.

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte