Små drivhuse og vægdrivhuse

Vægdrivhuse er små, elegante og kompakte drivhuse med alle de samme egenskaber og haveglæde, som et stort drivhus. Det er den perfekte løsning, hvis man ikke har plads til et stort drivhus eller blot skal bruge et mindre drivhus til terrassen eller måske lige ved siden af den. Du kan nyde smukke blomster, krydderurter og grøntsager lige der på terrassen, gårdhaven eller altanen mange måneder hvert år.

Sådan samler du dit lille drivhus eller vægdrivhus

Alle vores forskellige drivhuse bliver leveret som et samlesæt med en vedlagt samlevejledning. Selv om arbejdet er væsentligt nemmere med et mindre drivhus, så skal man stadig være omhyggelig. Først lægger du alle de forskellige dele ud, så du er sikker på, at der ikke mangler noget. Sørg for at du har plads til at arbejde og følg vores Sikkerhedsanvisninger med hensyn til at have handsker på med mere. Alt efter størrelsen på dit lille drivhus, så skal I måske være 2 personer for at samle det, men det kan du se i samlevejledningen. Du kan kigge i samlevejledningen i shoppen, før du bestiller drivhuset.

Små drivhuse til terrasser og altaner m.m.

Et lille drivhus eller minidrivhus kan ofte være den perfekte løsning, hvis du har en lille have, en terrasse eller altan. De små drivhuse har alle de samme gode egenskaber som et stort drivhus, så du kan få glæde af alle mulige hjemmedyrkede blomster og meget andet fra det tidlige forår og til langt ind i efteråret. Du kan begynde at forspire indenfor tidligt om foråret og så flytte spirer og frøplanter ud i det lille drivhus, så snart temperaturen udenfor er passende. På den måde kan du udvide havesæsonen med mange uger.

En anden god grund til at vælge et lille drivhus kunne være, at man synes, at et stort drivhus fylder for meget og tager for lang tid at passe. Et lille drivhus er i princippet bare en mindre version af et helt almindeligt drivhus. Uanset, om du vælger et drivhus med aluminiumramme og polykarbonatvinduer eller noget andet, så kan du skabe det perfekte indeklima inde i drivhuset og dyrke de fleste slags planter. Vinduerne i polykarbonat lader varmen fra solen komme ind i drivhuset og holder på den i lang tid. Når det af og til bliver for varmt inde i det lille drivhus, så åbner du bare et eller flere ventilationsvinduer, døren eller låget. Med blot en smule arbejde og vand, så bliver det lille drivhus et fantastisk sted fyldt med mange forskellige planter i mange måneder hver eneste år. Du kan dyrke blomster, grøntsager og frugt som du har lyst.

Vægdrivhuse i solide materialer

De kompakte vægdrivhuse er vedligeholdelsesfrie og lavet af solide letvægtsmaterialer. Når du vælger at opsætte et moderne vægdrivhus, får du et helt særligt sted til at dyrke alle mulige slags planter. Du kan få vægdrivhuse med stærke og moderne polykarbonatvinduer eller vinduer i klassisk glas. En af de store fordele ved et vægdrivhus er at du kan placere det stort set overalt. Du skal blot bruge lidt plads foran en mur, f.eks. på dit hus, hvor det vil være nemt at montere drivhuset. Det er vigtigt, at du lige undersøger hvor solen står i løbet af dagen i forhold til der, hvor du vil opstille vægdrivhuset. Planterne inde i drivhuset er afhængige af lyset og varmen fra solen og gerne fra tidlig morgen, hvis det er muligt.

Måske overvejer du at købe et drivhus – et lille eller et stort? Kunne du tænke dig nogle gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af drivhuset? Besøg vores Drivhusguide her.

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte