Træpavilloner

Klassiske træpavilloner skaber hygge og ro i haven
En træpavillon er en smuk og praktisk tilføjelse til enhver have, hvor den kan fungere som et charmerende opholdsrum, der kan nydes året rundt. Uanset om du ønsker et sted til afslapning, et skyggefuldt fristed til varme sommerdage eller en hyggelig samlingsplads for familie og venner, er træpavilloner en klassisk løsning, der falder naturligt sammen med havens øvrige elementer. Hos Dancover tilbyder vi et bredt udvalg af træpavilloner i forskellige størrelser og designs, fremstillet af robust, nordisk træ, der sikrer både holdbarhed og æstetik. Med en havepavillon i træ skaber du et smukt uderum, hvor du kan drikke en kop kaffe, læse en bog eller bare nyde naturen – uanset vejret.
Træpavilloner med smukt lysindfald og elegant design
Vores træpavilloner er designet med store døre og vinduer, der sikrer et fantastisk lysindfald. Det er nemt at skabe en smuk forbindelse mellem pavillonens indre og haven omkring den. Slå dørene op på vid gab, så føles pavillonen som en naturlig forlængelse af terrassen eller haven, hvor du både kan nyde behagelig skygge om dagen og sidde godt beskyttet mod dug og kølig aftenluft, når solen går ned. Måske er du så heldig, at du rent faktisk kan se solen gå ned fra din træpavillon. Nogle af vores pavilloner er ikke så store, men alligevel kan de skabe en hyggelig og indbydende atmosfære, hvor venner og familie naturligt vil samles. Når du placerer en træpavillon i haven eller et andet sted, så skal du regne med, at det hurtigt bliver et helt naturligt samlingspunkt, hvor man nemt kan opholde sig i mange timer og bare nyde tilværelsen.
Robuste træpavilloner i nordisk kvalitetstræ
Vores træpavilloner er fremstillet af massivt, nordisk træ, som har fået ekstra styrke og holdbarhed på grund af de kolde vækstbetingelser. Denne naturlige robusthed gør pavillonerne modstandsdygtige over for vind og vejr, så du kan have glæde af din pavillon i de næste mange år. Du kan vælge træpavilloner i både ubehandlet træ og i færdigmalede udgaver. Hvis du vælger en ubehandlet model, skal du selv behandle træet med en træbeskyttelse, så snart den er samlet og klar. Vælg en transparent træbeskyttelse eller en farve, der passer til omgivelserne, så pavillonen passer ind eller en farve, der får din pavillon til at lyse op. Uanset farve og stil, så vil træbeskyttelsen forlænge pavillonens levetid og bevare træets naturlige skønhed.
Det perfekte gør-det-selv-projekt
Alle vores træpavilloner leveres som præfabrikerede samlesæt med en detaljeret monteringsvejledning, så du nemt kan samle din pavillon uden behov for specialværktøj. Vi anbefaler, at man er mindst to personer om opgaven, da de forskellige dele i træ kan være tunge, men selve monteringen er lige ud ad landevejen. Hos Dancover har vi et stort udvalg af træpavilloner, så du kan med ret stor sikkerhed finde den model, der passer perfekt til din have. Uanset om du ønsker en klassisk ottekantet pavillon, en moderne firkantet model eller en mere rummelig løsning med plads til møbler og dekoration, har vi den rette løsning til dig. Se hele vores udvalg på shoppen, og kontakt vores Xperter, hvis du har spørgsmål om valg af træpavillon, vedligeholdelse eller montering. Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den perfekte havepavillon i træ til din have!
- Tal med en Xpert 70 26 76 20
- Chat med en Xpert
- Bliv ringet op af en Xpert
- Køb nu!