Telthal byggetilladelse

Telthal byggetilladelse

Skal man søge byggetilladelse til en telthal?

Det er, som man siger, et godt spørgsmål. Som udgangspunkt er det altid dit ansvar at undersøge gældende regler, før du bestiller og opstiller en telthal – uanset om det er til privat brug, som professionel i forbindelse med jeres virksomhed eller i forbindelse med et event. Husk at der både kan være helt generelle regler, samt lokale regler og servitutter. Der er også lidt forskel på, om det er en telthal til lager eller der er tale om et partytelt eller øltelt på en festival, hvor der skal opholde sig mange mennesker inde i teltet. Man kan f.eks. gå ind på www.bygningsreglementet.dk og se, hvad man må og ikke må i forbindelse med opstilling af en telthal, lagerhal eller partytelt for den sags skyld. De kalder det ’vejledning om opstilling af transportable telte og konstruktioner, herunder tribuner, scener, messestande, portaler, tårne mm. og indretning af salgsarealer og midlertidige campingpladser.

En telthal er en ’transportabel konstruktion’

Officielt bliver en telthal eller et partytelt kategoriseret som en ’transportabel konstruktion’ fordi det er noget, man kan skille ad og flytte. Den udvidede definition lyder: ’En transportabel konstruktion er en flytbar konstruktion, som ”gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse ”, dvs., at den kan anvendes på samme måde som en bygning eller en permanent konstruktion’. En telthal eller lagertelt erstatter i sagens natur en permanent lagerbygning, så derfor falder vores store opbevaringsløsninger ind under den kategori, hvor man i nogle tilfælde skal indhente tilladelse først. Følgende telte må som udgangspunkt ikke opstilles uden forudgående byggetilladelse eller certificering: Telte med mere end 1 etage, telte hvor der skal opholde sig over 150 personer eller telte, som er større end 50 m² og ikke er til privat brug! Vær opmærksom på, at telthaller og lagertelte m.m. som opstilles samme sted i mere end 6 uger ad gangen, kræver en forudgående byggetilladelse.

Sikkerhed i forbindelse med en telthal

Uanset, om man skal bruge en byggetilladelse eller ej til sit lagertelt, lagerhal eller partytelt, så skal man sørge for sikkerheden. Selv om en ’transportable konstruktion’ ikke er nævnt i lovteksten under de telte m.m., som skal have en tilladelse, så skal kommunen i nogle tilfælde foretage en vurdering af, om konstruktionen i det konkrete tilfælde er omfattet af byggeloven og bygningsreglementet. Hvis en transportabel konstruktion ikke er omfattet af byggeloven, er der hverken krav om byggetilladelse eller certificering. Men du skal stadig sørge for at telthallen er sikret, så der ikke sker uheld i forbindelse med dårligt vejr og især blæsevejr. Med en eller flere af vores Safety Packs med stormstropper og jordspyd kan du fastgøre og sikre din telthal og partytelt.

Vores kunder siger

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Dorte

Dorte

Marvis

Alma

Susanne

Susanne