Et lille drivhus

Et lille drivhus kan (næsten) det samme som et stort drivhus
Skal man sige det lidt smart, så kan et lille drivhus være en stor fornøjelse i et kompakt format. Det vigtigste budskab er, at drømmen om et drivhus fyldt med de skønneste planter ikke kun er for mennesker med en stor have. Alle, der har en lille have eller en anden form for udeareal, kan få glæde af et lille drivhus. Også med et lille drivhus har du mulighed for at dyrke en række forskellige planter og nyde både spiselige resultater og smukke blomster. Et lille drivhus er både praktisk og pladsbesparende, og så er det som regel til at betale. Men en af de største fordele ved et lille drivhus er, at det passer perfekt ind i en lille have. Hvor store drivhuse nogle gange skal bruge en væsentlig del af haven, så kan et mindre drivhus let integreres i haven. Det betyder, at du med et lille drivhus kan få et funktionelt og smukt drivhus, som ikke overtager hele haven. Det skal også bemærkes, at man godt kan have et lille drivhus i en stor have, hvis man ikke orker at passe et stort drivhus.
Et lille drivhus som en del af et bed eller lignende
Har man plads til det, så kan man vælge et lille drivhus og placere det i en solrig krog af haven, måske som del af et større blomsterbed, en køkkenhave eller som et ekstra element på eller ved terrassen. Selv et lille drivhus kan ofte rumme mange planter, som kan give en overraskende mængde udbytte. Når du vælger et lille drivhus, er prisen generelt lavere, end når man køber et stort drivhus. Det gør det lille drivhus endnu mere attraktivt, og så er der også flere penge til planter og alt det andet, som man ofte gerne vil have i haven. Uanset, hvilket drivhus du vælger, så kan du komme i gang med at dyrke dine egne grøntsager og blomster. Og vælger du et lille drivhus, så får du stadig de samme fordele som med et større drivhus: et skønt sted, hvor dine planter står varmt og godt beskyttet mod vind og vejr, og hvor du bedre kan styre temperatur og fugtighed.
Drivhuse i mange forskellige slags materialer
Når det kommer til små drivhuse, er der mange forskellige materialer at vælge imellem. Du kan vælge et traditionelt drivhus i glas og aluminium, som giver et klassisk og tidløst udtryk. Hvis du ønsker en lettere og mere mobil løsning, kan et drivhus i polycarbonat eller plastik være det rigtige valg. Disse materialer er ofte lettere og billigere end glas, men giver stadig god isolering og beskyttelse til dine planter. Endelig kan man få drivhuse med en smuk ramme i træ, som passer smukt ind i de fleste haver. Man kan vælge et fritstående drivhus eller et vægdrivhus, der som ordet antyder skal placeres direkte på eller opad en mur. Et vægdrivhus sparer plads i haven, og når solen i løbet af dagen har opvarmet muren bag drivhuset, får planterne glæde af eftervarmen i lang tid. Overvejer du at købe et drivhus, kan vores Xperter svare på de fleste af dine spørgsmål. Du kan kontakte os på telefon e-mail eller via vores Chat.
- Tal med en Xpert 70 26 76 20
- Chat med en Xpert
- Bliv ringet op af en Xpert
- Køb nu!
- Tal med en Xpert 70 26 76 20
- Chat med en Xpert
- Bliv ringet op af en Xpert
- Køb nu!