Drivhus afstand til skel

drivhus afstand til skel

Drivhus skal placeres med den korrekte afstand til skel

Når du skal placere et nyt drivhus i haven, så er det vigtigt, at du er opmærksom på afstand til skel – altså der hvor din grund stopper og naboens begynder – eller ud mod vej. Et drivhus hører under betegnelsen ’sekundær bebyggelse’, som også omfatter garager, carporte, udhuse, orangerier, overdækkede terrasser og lignende. Du skal altid søge om byggetilladelse hos kommunen, hvis du ønsker at opføre en småbygning eller sekundær bebyggelse på mere end 50 m2. Når det handler om drivhuse, så er det sjældent et problem, da det er de færreste, som bygger drivhuse i den størrelse. Vær dog opmærksom på reglen med det samlede areal for småbygninger på grunden – det må nemlig ikke overstige 50 m2. Det vil sige, at du faktisk skal søge om byggetilladelse, hvis det samlede areal for alle dine småbygninger inklusiv det nye drivhus overstiger 50 m2! Du kan se de forskellige regler her https://bygningsreglementet.dk/

Hvor tæt må jeg placere mit nye drivhus på skel?

Når det handler om, hvor tæt du må bygge på skel, så er der en række ting, du skal vide. Er der tale om et fritstående drivhus eller skal det på en eller anden måde bygges sammen med huset som en slags vinterhave eller udestue? Når det handler om det integrerede drivhus, så skal det efter bygningsreglementet placeres mindst 2,5 m fra skel – både ind til naboen og ud mod offentlig vej. Vælger du et fritstående drivhus, så må det gerne placeres tættere end de 2,5 m fra skel. Hvis du på nogen måde er i tvivl, så kan det være en god ide at få hjælp fra en professionel – enten fra kommunen eller en privat byggerådgiver, arkitekt eller landmåler.

Drivhus tæt på skel må kun være til planter og korte ophold

Opfører du et drivhus tæt på skel – eller et andet sted i haven – så gælder det, at det kun må bruges til planter og kortere ophold – og altså ikke beboelse. I så fald gælder helt andre regler! Som udgangspunkt er det en god ide at tjekke lokalplanerne for din kommune samt Det Digitale Tinglysningssystem. Så er du sikker på, at der ikke gælder særlige regler for området, findes tinglyste servitutter eller deklarationer, som du skal kende, før du opfører et drivhus eller andet på din grund. Der er desuden en regel om højden på drivhuset – er det maks. 2,5 m højt, må du gerne bygge i skel.

Bevar det gode naboskab - tag en snak med din nabo

Det er altid en god ide at tage en snak med sine naboer, inden man evt. opfører et drivhus i skel – eller blot tæt på skellet! Selv om du i princippet har lov ifølge byggereglementet, så er det god stil at sikre sig, at det nye drivhus ikke generer dine naboer. Alt for ofte kan en forholdsvis lille ting ende med dårlig stemning eller i værste fald deciderede nabostridigheder og retssager. Selv om du ikke ellers taler med dine naboer, så tag dem med på råd og fortæl, at du har tænkt dig at placere et drivhus tæt på skel eller i selve skellet. Det kan være, at det er ok med dem, eller også har de måske ideer, som gør planen spiselig for alle. Hvis de slet ikke vil samarbejde, så har du i det mindste rakt hånden frem. Hvis du skal bruge drivhuset som en slags havepavillon, så tænk også over, om man kan se ind i drivhuset fra vej eller nabogrunden.

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte