Kære kunde,
Vores telefoner er åbne for salg d. 9. maj 2024 mellem kl. 08:30 og 18:00.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Sikkerhed – sørg for at sikre dit redskabsskur

Når du har samlet dit redskabsskur, så skal du fastgøre det til fundamentet eller jorden ved hjælp af jordankre eller tilsvarende, så dit redskabsskur er sikkert i al slags vejr. De fleste af vores redskabsskure er letvægtskonstruktioner, som er bygget af stærke og holdbare materialer. Det betyder, at du kan have glæde af skuret i mange år, men du skal sikre det, da det kan blive ødelagt eller vælte i voldsomt vejr. Bor du i et område med meget sne, så er det en god ide at forstærke dit metalskur med ekstra spær inde i skuret – som vil styrke skuret og øge snelasten betragteligt. I tilfælde af store mængder tung og våd sne anbefaler vi dog alligevel, at du fjerner sneen fra taget af skuret for at undgå skader.

Sådan fastgør du dit skur til et fundament af stampet grus

De fleste af vores redskabsskure skal sikres og fastgøres til jorden eller fundamentet for at undgå uheld og skader. Hvis dit skur står på et støbt fundament, så er det bare at bore huller og skrue skuret fast med skruer eller tilsvarende. Det samme gælder for et træfundament, medmindre du vil være ekstra forsigtig og fastgøre skuret i jorden under trækonstruktionen. Står dit skur på et fundament af stampet grus, så skal du først lave huller der hvor jordankrene skal sidde. Smid en smule grus nederst i hullerne og sæt derefter støberør ned i hullerne. Fyld nu hullerne med cement og nedsæt et galvaniseret jordanker i hvert hul, før cementen når at tørre.

Aflåselige redskabsskure – og sikkerhedsbelysning

De fleste af vores redskabsskure kan aflåses – nogle af dem har en indbygget cylinderlås i døren – andre har beslag, så du kan aflåse dit skur med en hængelås. Det betyder, at du kan sikre dine haveredskaber, maskiner og cykler m.m. For at gøre det mere besværligt for en potentiel tyv, så sørg for god belysning i området omkring skuret – måske med en LED projektør med sensor, som tænder, når nogen bevæger sig ind i området omkring skuret. Samtidig vil en god belysning hjælpe dig med at se, hvor du går, når du skal have ting i skuret efter mørkets frembrud.

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte