Kære kunde,
Vores telefoner er åbne for salg d. 9. maj 2024 mellem kl. 08:30 og 18:00.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvilket fundament skal der bruges til et redskabsskur?

Alle vores redskabsskure – uanset materiale og størrelse – skal placeres på et fast og plant fundament som f.eks. fliser, en træterrasse, beton, stampet grus eller tilsvarende. Det vil give den bedste stabilitet, gøre det nemmere at samle skuret, holdbarhed, funktionalitet samt få det hele til at se pænt ud. Modsat kan et utilstrækkeligt eller ujævnt fundament give en masse problemer, herunder en kortere levetid for skuret og problemer med at få døre og vinduer til at fungere ordentligt.

De følgende typer af fundamenter er alle gode og stabile fundamenter til redskabsskure og andre mindre bygninger. Hver type fundament har sine fordele og ulemper, så hvis du er i tvivl, så spørg i dit lokale byggemarked eller forhør dig hos en håndværker. Det er som sådan ikke en vanskelig opgave at bygge et fundament, men det er bare vigtigt, at du gør det rigtigt helt fra start! Typen af fundament, som du skal vælge, afhænger måske også af jorden i din have – eller om grunden skråner, om du allerede har en terrasse med fliser, hvor stort skuret er samt hvor meget du har lyst til at betale for fundamentet.

1. Støbt betonfundament

Et støbt betonfundament går man sjældent helt galt i byen med næsten uanset hvilken bygning, der skal stå på den. Det er en populær løsning, som har været anvendt til både store og små bygninger i mange år. Et støbt betonfundament er nok det mest holdbare og solide fundament, men samtidig også et, der både koster og tager tid at lave.

2. Fundamenter med udgravet rende

Fundamenter til ikke opvarmede bygninger er nemmere, lettere og koster ikke så meget som et støbt betonfundament – det er dog stadig en smule tidskrævende. Du kan bruge dette fundament til de fleste størrelser have- og redskabsskure, hvis jorden ikke skråner for meget. Det er desuden nemt at udvide fundamentet, hvis du på et tidspunkt køber et nyt og større havehus eller vil udvide det eksisterende. Fundamentet er stærkt, stabilt og holdbart.

3. Fliser

Fliser kan være det bedste fundament til mindre og mellemstore redskabsskure og pavilloner. Det er relativt nemt at lægge fliserne, forholdsvist billigt og man behøver ikke støbe. Desuden ser det pænt ud, og det er nemt at samle skuret ovenpå dette fundament. Det er også nemt at fjerne dem igen eller udvide, hvis man på et tidspunkt vil have et andet skur eller bare være fri for det eksisterende. Kan både bruges til skure uden et indbygget gulv og til skure med trægulve m.m.

4. Justerbart træfundament eller punktfundament

Denne type fundament er til at bygge til en meget rimelig pris. Træfundamentet kan sættes som et punktfundament på sokkelsko, som er støbt ned i jorden. Det er også muligt at sætte fundablokke eller lecablokke i stabilgrus. Du kan også placere disse fundamenter oven på f.eks. fliser, hvis du blot har behov for at nivellere selve rammen.

5. Jordskruer fra Stop Digging eller GroundPlug©

En nyere og meget innovativ måde at bygge et fundament er med jordskruer, som sparer dig både en masse gravearbejde, bortskaffelse af overskydende jord, samt arbejde med støbning af beton. Jordskruer fra enten Stop Digging eller GroundPlug© giver dig en fantastisk mulighed for at give dit skur m.m. et sikkert og plant fundament. Dine jordskruer kan være klar på en brøkdel af den tid, som du skal regne med at bruge på de fleste andre fundamenter, og fordi der ikke skal støbes, kan du gå i gang med at bygge dit skur, havepavillon eller anneks med det samme, fordi du ikke skal tage højde for tørretid m.m.!

Vidste du det?

Helt generelt, så kan man sige, at et fundament i stampet grus er bedst til mindre skure og huse, som har et trægulv eller tilsvarende. Et støbt fundament er bedst til en garage eller et skur uden medfølgende gulv. Det er naturligvis op til dig, hvad du foretrækker, men du skal blot være sikker på, at fundamentet kan bære vægten af de ting, som skal opbevares – det gælder især for garager!

Sådan bygger du et fundament af stampet grus til dit redskabsskur

I nogle tilfælde kan du nærmest stille dit redskabsskur direkte på jorden – dog helst på et areal med stampet grus. Du skal lige huske at beskytte træet mod fugt fra jorden ved at placere en membran mellem gruset og det nederste af skuret. Vær opmærksom på, at hvis du vælger et fundament af grus, så er det vigtigt at vælge den rigtig type grus og bearbejde området, så det både er lige og fast. Du kan stampe gruset med en pladevibrator, som man kan leje i de fleste byggemarkeder. Stiller du dit redskabsskur på stampet grus, så er det vores anbefaling, at du lægger et gulv inde i skuret, hvis du har købt et skur, hvor der ikke følger gulv med. Stiller du skuret på fliser eller en træterrasse, så så vil der automatisk være et gulv inden i skuret. En anden løsning er at lægge vores skridsikre gulv i genanvendt PE. Det er både nemt at lægge, stærkt og holdbart.

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte