Reklametelte med digitaltryk

Kommunikation er altafgørende, når du skal gøre opmærksom på din virksomhed eller organisation. ‘Højt’ og ‘tydeligt’ er to vigtige ord, når du gerne vil have, at dit budskab brager igennem. Til forskellige slags professionelle events bliver man ofte mødt af utallige budskaber i form af telte, skilte, plakater, roll-ups, beachflag og meget andet. Vi kan hjælpe dig med at få dit logo til at stå tydeligt frem og gøre en forskel til trods for den skarpe konkurrence. En ting kan du være helt sikker på – hvis du ikke gør en indsats, så render nogle andre med opmærksomheden for næsen af dig. Uanset, om du er til en lidt diskret og underspillet tilgang eller du foretrækker fuld skrue, så kan vores mange forskellige markedsførings- og promotion produkter være med til at gøre en forskel.

FleXtents® foldetelte til professionelle events og meget andet

Reklametelte kan skabe de bedste rammer til mange forskellige slags events – uanset, om du deltager i et udendørs event som f.eks. et marked eller sportsevent eller en indendørs messe. Når man møder op med et reklametelt med print, så er det muligt at skabe positiv opmærksomhed de fleste steder. Vores stærke FleXtents® foldetelte i letvægtsmaterialer er resultatet af mange års innovativ produktudvikling. Du får et fleksibelt, holdbart letvægts-foldetelt, som kan bruges til alle slags events til en meget konkurrencedygtig pris. Vi leverer en del af vores foldetelte – også dem med digitaltryk – i en solid transporttaske. Vi har også en række foldetelte, hvor der ikke medfølger en transporttaske. I så fald skal du blot bestille en transporttaske separat i shoppen, hvis du ønsker en specialdesignet taske, som gør transport og opbevaring nem og sikker. OBS! Sørg for at bestille den rigtige størrelse taske, da vi tilbyder mange forskellige transporttasker til de forskellige foldetelte.

Reklametelte udsmykket med dit design

Kun fantasien sætter grænser, når det handler om at udsmykke sit reklametelt. Du sender os blot billeder, illustrationer, tekst og logo, og så skaber vi et unikt reklametelt til dig. Du kan nøjes med et enkelt logo eller firmanavn på f.eks. frisen, eller du kan gå hele vejen og få hele coveret på foldeteltet dekoreret med dit design. Et elegant udsmykket reklametelt med digitaltryk i høj kvalitet er en fremragende måde at fortælle en positiv historie omkring sit brand eller virksomhed generelt. Brug reklameteltet til at fortælle om nye produkter, tilbud eller brands gennem et stort foto på coveret sammen med noget tekst og jeres logo. Du kan vælge at få trykt et budskab om et særligt messetilbud – eller måske bruge et FleXtents® banner til netop det. Hvis du arbejder både med B-t-B kunder og private kunder, så kan du vælge at få lavet to foldetelte med et forskelligt budskab på coveret – et til hver målgruppe. Du kan evt. nøjes med en enkelt ramme til teltet og skifte mellem de to covers, hvis de da ikke skal bruges på samme tid!

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte