Sådan vander du planterne i drivhuset

Vi ved godt, at planter skal have vand – hvor meget og hvor ofte kan afhænge meget af planterne, årstiden, temperaturen, jorden, lyset m.m. Planter i et drivhus har ofte kun en begrænset mængde jord sammenlignet med planter ude i haven. Det betyder, at planterne ofte kræver mere vand end planterne ude i haven – igen afhængigt af temperaturen, jordtypen og så videre. Populære drivhusplanter som tomater og agurker skal bruge 2-4 liter vand om dagen, når de har vokset sig store og der er frugter på planterne. Vi betragter som regel tomater og agurker som grøntsager, men det er i virkeligheden frugter eller mere korrekt bær med mange frø/kerner.

Sådan kan du vande dine planter

En populær løsning til at dyrke planter i et drivhus er plantekasser med en selvvandende kapillærkasse indeni. Kapillærkassen er selvvandende og kan indeholde en masse vand, som planterne kan suge op efter behov – men ofte bruger store planter, der vokser i en kapillærkasse, op mod 8-10 liter vand om dagen! Du kan også stille forskellige potter og krukker i en bakke med vand, så jorden kan suge vandet op efterhånden som det skal bruge det. Med et højbed får planterne lidt mere jord, men der er stadig behov for at vande regelmæssigt med vandkande eller tilsvarende.

Installer et vandingssystem og spar både tid og kræfter

Ved at installere et vandingssystem i dit drivhus kan du være sikker på at planterne bliver vandet regelmæssigt. Brug evt. en timer for at sikre at planterne får nok vand, men heller ikke for meget. Jorden skal helst være fugtig hele tiden, så planterne ikke går glip af deres næring, men omvendt skal rødderne ikke stå og soppe i vand, så de kan godt tage skade, hvis jorden er for våd hele tiden. Vi anbefaler desuden, at du vander om aftenen, da planterne bedst kan bruge vandet på dette tidspunkt, hvor det som regel ikke er så varmt som om dagen. Du kan alternativt vande tidligt om morgenen. I varme perioder skal du måske i virkeligheden både vande morgen og aften, medmindre du har automatiseret vandingen. Det er vigtigt at finde den rigtige balance, så planterne får nok vand og jorden er fugtig og aldrig tørre ud. Her er det også en god ide at spørge i dit lokale havecenter om dine planter har særlige behov i den forbindelse. Du kan naturligvis også finde oplysninger på nettet eller i nogle af de mange havebøger, man kan få.

En vandkande giver en god ide om, hvor meget vand du bruger

Ved at bruge en god, gammeldags vandkande, så har du hele tiden en god fornemmelse af dine planter, jorden og kommer rundt i alle krogene i drivhuset, når du vander. Hvis du bruger to vandkander, så er der bedre balance, når du går med kanderne, så du ikke går skævt og skader din ryg. Når du vander på denne måde kan du af og til hælde lidt gødning i vandet, så planterne får lidt vitaminer, når de har brug for det. Husk at vande jorden og ikke planterne, som også nemt får kalkpletter, hvis du ikke bruger regnvand.

Rygsprøjter med vandtank til særlige opgaver

Vi har desuden rygsprøjter i vores drivhussortiment, så du kan have hænderne fri, når du skal vande eller give dine planter gødning. En rygsprøjter kan også bruges, hvis du får behov for at sprøjte dine planter i drivhuset mod insekter og sygdomme. Her er det vigtigt at huske, at du selv skal spise dine grøntsager m.m., så det er en god ide at bruge økologiske og naturlige sprøjtemidler, når det er muligt!

Brug regnvand, hvis det kan lade sig gøre

Har du et drivhus med tagrende? Så er det relativt nemt at opsamle regnvandet, hver gang det regner. Du kan også opsamle regnvand fra taget på dit hus. Du skal bruge en stor beholder til opsamling af regnvandet. 1 mm regn svarer til ca. 1 liter per m2. Et klassisk drivhus på 10 m2 i glas eller polykarbonat har en tagflade på ca. 14 m2. Det er 14 liter regnvand, hver gang det regner en enkelt millimeter. Sørg for at finde en stor nok beholder til alt vandet. Du kan også nemt opsamle regnvand fra dit hus ved at tilkoble et rør til et eller flere af nedløbene. Hvis dit tag indeholder asbest eller det er nyere tagpap (under 1 år), så skal du ikke bruge regnvand fra taget til dine planter. Udover de miljømæssige fordele ved at bruge regnvand til at vande dine planter med, så sparer du hurtigt en del penge på vandregningen – og så kommer der ikke kalkpletter på planternes blade – selv om du naturligvis kun vander jorden! Det er vigtigt, at den eller de beholdere, som du finder til regnvandet, har en vandhane, så det er nemt at tappe vandet, når du skal vande. En åben beholder samler hurtigt for meget skidt og møg, og så kan dyr falde ned i den åbne beholder uden at kunne komme op igen!

 

 

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte