Sådan isolerer du dit drivhus

Generelt kan et drivhus forlænge havesæsonen med op til flere måneder. Med et varmeapparat inde i drivhuset kan du nogle gange forlænge sæsonen endnu mere – og nogle gange til hele året. Med et varmeapparat eller varmeblæser kan du varme drivhuset op, så du kan være der og desuden kan et varmeapparat med termostat sikre, at temperaturen i drivhuset aldrig kommer under et bestemt antal grader, så planterne ikke tager skade af f.eks. frost. Hvis man gør det, så er drivhuset det oplagte sted at opbevare sine potteplanter fra haven og terrassen om vinteren. Men det kræver, at du kan styre temperaturen inde i drivhuset – også når det bliver rigtigt koldt.

Hvis du har et isoleret drivhus, så er temperaturen generelt ikke et problem. Har du et drivhus, der er beregnet til brug om sommeren med et enkelt lag glas? Så bliver du nødt til at isolere det om vinteren, da det ellers bliver for dyrt eller umuligt at styre temperaturen, når temperaturen falder udenfor. En måde at sikre sine planter på om vinteren, er at opbevare dem i vores innovative overvintringsdrivhuse. Her er pladsen begrænset, så det er derfor nemmere at styre temperaturen. Stil dine overvintringsdrivhuse inde i det store drivhus, så burde du være på den sikre side. Her må vi lige tilføje, at det er vigtigt at du undersøger, hvilke planter du har og hvordan de skal behandles i forhold til vinter og lave temperaturer. Nogle planter er meget hårdføre, mens andre kræver en meget nænsom behandling. I et stort drivhus kan du faktisk have forskellige zoner til forskellige planter, så alle planterne bliver opbevaret bedst muligt hen over vinteren.

Sådan isolerer du dit drivhus

Da Dancover har kunder over hele Europa og andre steder i verden, så kan vi ikke bare fortælle alle det samme omkring klima og temperaturer i løbet af en havesæson. Men vi er helt overbevist om, at du som haveejer allerede ved en masse om det klima, du bor i. Hvis du oplever kolde vintre med frost, så skal du måske bruge nogle gode råd til, hvordan du kan isolere dit drivhus. Hvis du slet ikke skal have planter inde i dit drivhus hen over vinteren, man bare skal bruge det til at opbevare havemøbler og cykler, så behøver du ikke læse det følgende.

Når man har et isoleret drivhus, så har man også et sted at opbevare de planter, der ikke er så glad for lave temperaturer eller ikke kan tåle frost. Samtidig skal et isoleret drivhus bruge langt mindre energi for at blive varmet op, så du kan både spare penge på varmeregningen og begrænset dit CO2 udslip. Du kan sætte isoleringsmateriale op indvendigt i drivhuset alt efter hvor stort det er – eller beklæde det udvendigt. Når du isolerer dit drivhus, skal du sikre dig, at dine planter får nok naturligt lys i løbet af vinteren. Nogle planter går i dvale og skal ikke bruge vand og lys, mens andre skal bruge begge dele. Du kan opsætte kunstigt plantelys med en timer inde i drivhuset, hvis du bruger isoleringsmateriale, som mere eller mindre lukker lyset ude.

En lille advarsel: hvis man bruger bobleplast til at isolere sit drivhus, så gør de færreste det fordi det ser godt ud. Det ligner mest af alt en enorm pakke, men det er både effektivt og til at betale. Det er vigtigt at sætte det op på en måde, så det er nemt at tage ned igen om foråret, hvor du kan pakke det væk og bruge det igen næste vinter. På den måde sparer du både penge og undgår en masse plastaffald. Bruger du mørkt materiale til at isolere, så kan du måske også bruge noget af det til at skabe skygge om sommeren. Mange af vores drivhuse har særlige kroge, som kan fastgøres til rammen af drivhuset – i nogle tilfælde kan disse kroge bruges til at sætte isoleringen op med. Du kan evt. også bruge dobbeltsidet tape.

Materialer til isolering af dit drivhus

Du kan bruge forskellige slags materialer til at isolere dit drivhus. Vi kender de fleste isoleringsmaterialer fra vores boliger – materialer med lav termisk ledeevne – den såkaldte U-værdi. De mest almindelige syntetiske isoleringsmaterialer er flamingo- eller styropor-plader. Et andet materiale er mineraluld. Der findes også andre naturmaterialer som kork eller pap. Alle disse materialer vil blokere fuldstændigt for lyset, så her er det nødvendigt at opsætte elektrisk lys i drivhuset, hvis dine planter skal bruge det i løbet af vinteren. Det skal de fleste nok i et eller andet omfang. Vær opmærksom på, at der findes særlige lyskilder, der er beregnet til planter.

Det fører os tilbage til bobleplast, som både kan isolere og lader lyset slippe ind, så den vigtige fotosyntese kan finde sted. Du kan opsætte plasten indvendigt eller udvendigt, alt efter hvad der giver bedst mening i forhold til bl.a. drivhusets størrelse. Det skal dog siges, at pakke drivhuset ind i bobleplast udvendigt vil kræve rigtig meget fastgørelse, da det ellers nemt kan blæse af i tilfælde af en storm m.m. Du kan købe bobleplast i store ruller, så det er nemt at arbejde med, når du skal fastgøre det inde i drivhuset. Skær bobleplasten i store stykker, som passer til det, der svarer til de forskellige sektioner inde i drivhuset. Sørg for at siderne overlapper eller støder tæt sammen, for ellers ryger hele ideen med at isolere drivhuset. Det luftfyldte materiale med de mange bobler skaber isolering, og det er en god ide at finde bobleplast med så store bobler som muligt. Du bør finde en kraftig bobleplast, der ikke er tyndere end 80 My eller μ. Hvis du også kan finde en bobleplast, der er UV-modstandsdygtig, så holder den meget længere – flere år hvis du behandler det lidt forsigtigt, når du sætter det op og tager ned igen

 

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Maurizzio

Maurizzio

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte

Diana

Diana