Sådan finder du det rigtige sted til dit nye drivhus

Du skal finde det bedste sted til dit drivhus i forhold til solen, havens indretning helt overordnet, høje træer, husets placering på grunden, andre småbygninger, adgang til drivhuset med mere. Begynd med at måle op i haven og find ud af, hvordan solen bevæger sig i forhold til haven hen over dagen. Vær opmærksom på, at der er stor forskel på solens højde m.m. om foråret, sommeren og efteråret. Et drivhus er helt afhængig af den rigtige mængde sol og lys for at kunne skabe de bedste vækstbetingelser for dine planter. Du kan til enhver tid hænge gardiner eller skyggenet op inde i drivhuset, hvis solen er for stærk, men der er ikke meget at stille op, hvis drivhuset ligger i skygge fra bygninger eller høje træer på naboens grund.

Du skal overveje følgende punkter, når du påtænker at få dig et drivhus:

  1. Vær sikker på, at drivhuset får nok sol i løbet af dagen
  2. Sørg for nem adgang til og fra drivhuset
  3. Undgå for mange høje buske og andre planter for tæt op ad drivhuset
  4. Sørg for at du har plads til at samle og bygge drivhuset
  5. Du bør kunne komme rundt om drivhuset for at rengøre og vedligeholde
  6. Sørg for at skabe en smuk indgang måske med en lille terrasse foran indgangen
  7. Undersøg, om du kan have vand og elektricitet inde i drivhuset
  8. Alternativt kan du sørge for, at der er vand og elektricitet tæt på
  9. Sørg for ikke at placere drivhuset for tæt på skel og vej m.m.
  10. Det fungerer bedst, hvis drivhuset står med enderne i retningen Nord-Syd*
  11. Du bør ikke stille et drivhus for tæt på høje træer
  12. Find ud af hvor stort et drivhus du har behov for
  13. Skal du kun have planter derinde eller skal det også bruges som en pavillon?
  14. Kun meget få mennesker har fortrudt, at de har købt et stort drivhus
  15. Sørg for at skabe et fast og stabilt fundament til dit nye drivhus

*Denne retning fungerer især godt, hvis du har et drivhus med glasvinduer, da det meste varme kommer i løbet af formiddagen og noget mindre om eftermiddagen. Har du et drivhus med polykarbonat-paneler for at udvide sæsonen? Så vil retningen Øst-Vest måske fungerer bedre, da du får mest sollys fra Sydøst til Sydvest om foråret. Ved at placere siden af drivhuset mod syd, så får du mest sollys til planterne i begyndelsen og i slutningen af sæsonen.  

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte