Kære kunde,
Vores telefoner er åbne for salg d. 29. marts 2024 mellem kl. 08:30 og 17:00.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Lys og skygge i drivhuset

Dine planter skal bruge lys, og ved at have dem inde i et drivhus, så får de en masse lys både forår, sommer og et stykke ind i efteråret – lidt efter hvor du bor og vejret. Fordi et drivhus har vægge og lofter af enten glas eller polykarbonat, så vil sollyset stort set uhindret komme ind i drivhuset og udføre sin magi med at få det meste til at spire og gro. Processen med at planter vokser ved hjælp af sollys kaldes fotosyntese. Kort fortalt, så er denne proces basis for alt liv, da det omdanner lys, luft og vand til fast materiale. I løbet af sommeren vil du ikke have problemer med at få nok lys til dine planter. Som regel skal du i virkeligheden begrænse mængden af sollys ved at opsætte skyggenet eller gardiner i drivhuset, så planterne ikke tager skade of for meget lys og varme.

Processen med fotosyntesen sker helt automatisk, men du kan være med til at gøre det nemmere med at bidrage med god jord, luft og vand til dine planter. Bladene på de fleste planter er grønne på grund af stoffet klorofyl, der kan optage lyset. Lysets energi er altafgørende for at fotosyntesen kan finde sted. Derigennem omdanner planterne vand fra jorden og kuldioxid fra luften til ilt og sukkerstoffer. Sukkeret bliver til stivelse, som ikke kan opløses i vand. Stivelsen gør planterne i stand til at holde på vandet, selv når der ikke er så meget vand i en periode. Ved at dine planter får lys, så sker miraklet – dine planter vokser og danner nye blade, blomster, frugter og rødder.

Ikke alle planter kræver samme mængde lys

Du skal styre og regulere mængden af lys, der kommer ind i dit drivhus, da ikke alle planter har samme behov for varme og lys. Når du skal beslutte, hvilke planter du vil have i dit drivhus, så er det en god ide at vælge planter, der stort set har brug for samme mængde lys og fugtighed. Find ud af, hvad planterne har brug for og indret dig derefter. Husk, at det altid er nemmere at skabe skygge end at skabe mere lys, også selv om man kan opsætte elektriske plantelamper inde i drivhuset. For at skabe skygge kan man bl.a. opsætte skyggenet, gardiner eller male vinduerne med en lys farve, hvis der er stærk sol mange timer hver dag. Hvis du foretrækker planter, der trives bedst i skygge, så er det som regel en god ide at have dem et andet sted i haven end i drivhuset. Spørg i dit havecenter eller på planteskolen, hvilke planter du skal vælge til dit drivhus m.m.

Belysning til drivhuset – brug den rigtige farve

Det lys, som vi kan se med vores øjne, består af elektromagnetiske bølger i forskellige bølgelængder. Bølgelængderne varierer fra 400-700 nm (nanometer). Det er mere eller mindre det samme som dine planter skal bruge til processen med fotosyntese. Lysets bølgelængder er også det, som skaber farverne – korte bølger er mere blålige, mens lange bølger er mere rødlige. Lysbølger på omkring 500 nm er grønlige og bliver primært reflekteret af planter. Hvis du opsætter plantelamper i dit drivhus, så kan du udsætte planterne for den rette bølgelængde i stedet for almindeligt elektrisk lys, som ikke på nogen måde hjælper planterne med at gro. En ting skal du dog være opmærksom på i forbindelse med kunstigt lys, og det er skiftet mellem nat og dag. Planterne har behov for dette skift for at vokse. Vores anbefaling er, at hvis du vil opsætte plantelamper, så sørg for at vælge en lyskilde, der leverer hele det synlige lysspektrum jævnt – fra bål over grøn og til rød.

 

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte