Vedligeholdelse af din havepavillon

De fleste af vores pavilloner er vedligeholdelsesfri, så du bare kan læne dig tilbage i solstolen og slappe af, for du behøver hverken male eller vedligeholde pavillonen på nogen måde. Generelt kan du blot vaske din havepavillon med vand og en mild sæbe, hvis den er blevet støvet eller der er faldet blade på taget af den. Har du store træer i haven, så kan du måske opleve, at der vil lægge sig visne blade oven på din pavillon. Som udgangspunkt anbefaler vi, at du ikke stiller din parasol under et eller flere store træer, da der kan falde grene ned i stormvejr, visne blade lander på taget og fugle kan snavse taget til.

Når det handler om pavilloner med et polykarbonattag, så kommer der meget mindre lys ind i pavillonen, hvis der ligger en masse blade på taget, og selv om det brudsikre polykarbonat er stærkt, så kan en stor gren fra stor højde godt skade en eller flere af tagpladerne. Visne blade er ikke det store problem om sommeren, når man normalt bruger sin pavillon mest, men fordi vores havepavilloner er beregnet til at stå fast ude, så man kan have glæde af dem mere eller mindre hele året rundt og dermed også i efteråret, hvor bladene pludselig kommer dryssende. Brug en kost eller tilsvarende, så kan du fjerne problemet på ingen tid.

Sidevægge, gardiner og myggenet skal altid tages ned, hvis det bliver dårligt vejr samt om vinteren. Rammerne på vores forskellige havepavilloner er lavet til at kunne tåle at stå ude i al slags vejr, men sidevægge og andre ting i stof bør beskyttes mod kraftig vind og frostvejr. Om sommeren kan du rengøre sidevæggene med vand og en svamp/blød børste og mild sæbe. Helt generelt behøver du ikke rengøre eller vedligeholde sidevægge og gardiner. Vær venligst opmærksom på, at garantien måske ikke dækker, hvis skaden på sidevæggene skyldes dårligt vejr, hvis du ikke har taget dine forholdsregler og gjort noget for at passe på dem ved at tage dem ned på forhånd, før uvejret ramte.

Har du en pavillon med indbygget tagrendesystem, så sørg venligst for at det ikke er blokeret af noget, som måske kan forhindre vandet i at løbe fra via tagrender og nedløbsrør og løbe de forkerte steder hen.

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte