Kontakt os

Ring
70 26 76 20
Chat
E-mail
Ring mig op

Shelters

Shelters for at opleve naturen helt tæt på

Det smukke og rå shelter i lærketræ skaber de perfekte rammer til mange timer i det fri i haven eller der hvor du har lyst til at opleve naturen helt tæt på. Med et hyggeligt shelter kan du nyde aftenen og natten foran et bål godt beskyttet mod den faldende dug og måske en byge. Når man har et shelter, så er det en fantastisk mulighed for at slippe hverdagens stress og jag og få noget kvalitetstid – alene eller sammen med familie og venner. Børnene vil elske dette shelter, som de kan bruge som hule i løbet af dagen og tilbringe natten i hvis de tør – natten udenfor har det med at blive frygtelig mørk nogle gange. Læg en masse tæpper og puder ind i dit shelter og udsmyk det med smukke lyskæder eller nyd natten ved at se på stjerner i bælgravende mørke.

Shelter som et hyggeligt Gør-det-selv-projekt

Du starter med at bestille et af de solide og holdbare shelters fra shoppen med eller uden tagpap. Derefter modtager du dit shelter som et overkommeligt Gør-det-selv-projekt, hvor nogle af delene allerede er samlet eller skåret til. Du skal trods alt lave en lille smule, men vi kan godt love dig, at det er alt arbejdet værd! Din familie vil elske dette skønne gemmested, og du skal være klar til at tilbringe en masse tid ude i det fri fra nu af. Men før du kan begynde at udsmykke dit shelter med tæpper med mere, så anbefaler vi, at du stiller benene på dit shelter på nogle fliser eller stolpesko, så der ikke er direkte kontakt mellem træet og jorden. Selv om lærketræ er stærkt og holdbart, så vil fugtig jord nedbryde træet meget hurtigere end nødvendigt. En anden løsning er at lægge en terrasse i sten eller træ og placere dit shelter derpå – så kan du både beskytte træbenene og få en terrasse foran shelteret. På den måde undgår du også, at der er mudder lige foran åbningen. Husk bare, at der skal være plads til et bålsted foran et shelter!

Elegant shelter i dansk lærketræ i bedste kvalitet

Vores shelter er bygget af dansk lærketræ i bedste kvalitet, og det har en naturlig beskyttelse, så du behøver ikke bruge træbeskyttelse. Du skal dog vide, at træet bliver gråt, hvis du slet ikke behandler det. Brug f.eks. transparent træbeskyttelse eller olie, så kan du nyde træets smukke lød meget længere. Omvendt foretrækker mange den smukke grå farve, som lærketræet får, når det bliver udsat for vind og vejr. Det er derfor helt op til dig. Som minimum bør du give træet noget miljøvenligt svampemiddel for at undgå råd og svamp.

Et shelter fra Modularo™ skaber sjov, hygge og oplevelser

Modularo™ er et moderne livsstilsbrand med fokus på høj kvalitet, holdbarhed og komfort. Vi tilbyder et stort udvalg af solide og holdbare produkter i træ som bl.a. shelters, redskabsskure, havepavilloner og gæste- eller bjælkehytter. De elegante og holdbare produkter er skabt for at gøre dit udeliv endnu sjovere, hyggeligere og behageligt på den lange bane. Med dette brand får du elegant design, funktionalitet og mere plads til at leve livet.

Vores team

Vores professionelle rådgivere er klar til at hjælpe dig på tlf. 70 26 76 20 og 69 66 35 50, Mandag - Torsdag 08:30-18:00, Fredag 08:30-17:00, E-mail: denmark@dancover.com

Marie

Marie

Gry

Gry

Christian

Christian

Alma

Alma

Dorte

Dorte